Æbleskiver med Dumle - Frederikke Wærens
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Æbleskiver med Dumle

Æbleskiver med Dumle – Opskrift på next level æbleskiver bagt med Dumle i midten. Æbleskiver er jo en vaskeægte dansk juleklassiker, men har du nogensinde smagt en lun æbleskive med en smeltet Dumle i midten? Disse æbleskiver tager den lige til next level og de er simpelthen så lækre. Jeg skal helt sikkert servere disse æbleskiver flere gange her i julen.

Æbleskiver er en dansk juleklassiker bestående af en luftig pandekagedej, der bliver bagt i en æbleskivepande, så de får en helt rund og kugleformet facon. Æbleskiverne nydes lune, normalt med flormelis og syltetøj og evt. et glas gløgg eller kaffe. Æbleskiver nydes for det meste i december måneds hyggelige stunder.

Jeg har opskrifter på de helt klassiske æbleskiver, som er så nemme og lækre at lave. Derudover har jeg en vegansk version med citron og kardemomme, fyldte klassiske æbleskiver med chokolade, marcipan og karamel. Æbleskiver behøver ikke kun at være i det søde køkken, men egner sig glimrende til det salt køkken, så prøv også mine æbleskiver med bacon, mozzarella og oregano, når du alligevel har æbleskivepanden fremme. Rigtig god fornøjelse!

Æbleskiver med Dumle

Opskrift til 4-6 personer
Forberedelse 15 min.
Tilberedning 30 min.
I alt 45 min.

Ingredienser

Æbleskiver med Dumle (ca.15-16 stk.)

Fremgangsmåde

Æbleskiver med Dumle

Kom kærnemælken i en skål og tilsæt hvedemel, sukker og salt. Pisk dejen godt sammen. Tilsæt æggeblommer og pisk igen. Lige inden du skal bage æbleskiverne røres natron ud i lidt kærnemælk og blandes i dejen. Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i dejen. Hæld dejen op i en kande, så er den nem at styre, når du skal hælde den i æbleskivepanden.

Varm æbleskivepanden op. Panden skal være godt varm, men ikke så varm at æbleskiverne bliver for mørke, inden du når at vende dem første gang. Lidt over middel varme plejer at passe. Kom en lille klat svinefedt i hvert hul i æbleskivepanden. Kom dej i hvert hul, kun næsten til kanten, da den hæver. Kom en Dumle i hver æbleskive. Vend æbleskiverne med en stegegaffel eller en strikkepind, når de er lysebrune. Æbleskiverne skal bages på alle sider. Første gang du vender dem, skal de vendes ”på hovedet”, så siden med den rå dej vendes ned i hullet. Tag dem af panden, når de er gennembagt – prøv evt. at åbne en af dem. Læg dem på et fad med køkkenrulle til at suge evt. overskydende fedt. Serveres lune drysset med flormelis. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar