Svensk nutella kladdkaka med nutella frosting

Jeg har efterhånden bagt rigtig mange chokoladekager og brownies og det er nok mine favoritkager. Denne gang står den på svensk kladdkaka og wow den er god. Den er klæg og næsten flydende inden i. Jeg har lavet denne med nutella, men man kan sagtens undvære nutellaen og så spise kagen med en klat flødeskum eller god vanilje is til. Her kommer opskriften:

Ingredienser

Kladdkaka:

 4 æg

4 dl sukker

1 tsk. vaniljesukker

2 dl mel

5 spsk. kakaopulver

160 g smeltet smør

Ca. 8 tsk. nutella

Nutella frosting:

50 g blødt smør

2 dl flormelis

125 g flødeost

Ca. 1/2 glas nutella, køleskabskoldt

Fremgangsmåde

Kladdkaka:

Smelt smørret. Rør æg og sukker sammen med en dejskraber. Tilsæt vaniljesukker, mel og kakaopulver og rør det sammen. Tilsæt til sidst smørret. Du må endelig ikke piske dejen, da den så bliver tør. Den skal nemlig være blød og “blævrende” inden i. Hæld dejen op i en springform på 23 cm beklædt med bagepapir i bunden. Fordel de ca. 8 skefulde nutella i dejen og pres det lidt ned. Bag kagen ved 175 C i ca. 25 minutter. Stil kagen på køl i ca. 6 timer eller natten over.

Nutella frosting:

Pisk smør og flødeost sammen. Tilsæt flormelis og nutella og pisk til det bliver en luftig frosting. Stil frostingen på køl i ca. 30 minutter inden den sprøjtes ud på kagen.

Pynt kagen, som jeg har gjort, med “dutter” af nutella frosting, hakket mørk chokolade og hakkede hasselnødder eller pynt den kun med nutella frosting. Stil kagen på køl, så den er kold, når den skal serveres. Velbekomme!

 

6 Comments
    1. Ja, det skal den 🙂 Den sætter sig når den kommer på køl. Den skal derfor helst stå på køl natten over. God fornøjelse og rigtig god søndag!

  1. Jeg har åbenbart kun en springform på 19 cm, så jeg har svært ved at vurdere hvor lang tid kagen så skal have i ovnen, når nu kagen i forvejen skal være blød indeni. Tror du at det er nok med 5 min ekstra?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.