Snasket Snickerskage

Snickerskage! En rigtig snasket og lækker kage perfekt til eftermiddagshyggen! Den er rigtig nem at lave. Prøv opskriften her:

Ingredienser

Kladdkaka:

 4 æg

4 dl sukker

1 tsk. vaniljesukker

2 dl mel

5 spsk. kakaopulver

160 g smeltet smør

Karamellag:

300 g Guld karameller (svarer til 3 poser)

1 dl fløde

Derudover:

100 g saltede peanuts

 

Fremgangsmåde

Kladdkaka:

Smelt smørret. Rør æg og sukker sammen med en dejskraber. Tilsæt vaniljesukker, mel og kakaopulver og rør det sammen. Tilsæt til sidst smørret. Du må endelig ikke piske dejen, da den så bliver tør. Den skal nemlig være blød og “blævrende” inden i. Hæld dejen op i en springform på 23 cm beklædt med bagepapir i bunden. Bag kagen ved 175 C i ca. 25 minutter. Stil kagen på køl i ca. 6 timer eller natten over.

Karamellag:

Drys peanuts udover kagen og stil den tilbage på køl. Kom fløde og karameller i en gryde og lad karamellerne smelte ved svag varme. Når karamellerne er smeltet og det er blevet til en ensartet masse hældes det over kagen med peanuts. Stil kagen på køl igen igen og server kagen så snart karamellen er størknet. Velbekomme!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.