Citron cheesecake - Opskrift på den bedste cheesecake med citron
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Citron cheesecake

Denne citron cheesecake er helt uimodståelig god. Den er frisk og syrlig med fine vaniljeprikker. Kagen er perfekt at servere som en sommer dessert, til påske og faktisk er den perfekt hele året rundt! Det gule gelélag sammen med den cremede vaniljeprikkede ostecreme smager af sommer og Københavnerstang. Jeg elsker cheesecakes og har mange opskrifter med cheesecakes her på bloggen, bl.a. lime cheesecake og Ferrero Rocher cheesecake. Rigtig god fornøjelse!

Citron cheesecake

Opskrift til 10-12 personer
Forberedelse 30 min.
Tilberedning 6 t.
I alt 6 t. 30 min.

Ingredienser

Kiksebund:
Citron flødeostecreme:
Citron/appelsin gelé:
Pynt:

Fremgangsmåde

Kiksebund:

Hak kiksene i en foodprocessor, så de er helt fint malede. Hak mandlerne groft. Smelt smørret og bland det godt sammen med kiks og mandler til en ensartet masse. Sæt en springform uden bund på det fad du vil servere cheesecaken på og hæld kiksemassen ned i formen (min form er 23 cm i diameter). Pres massen godt ned i bunden og op ad siderne og sæt formen i køleskabet, imens du laver ostecremen.

Flødeostecreme:

Udblød husblas i koldt vand. Pisk flødeost, vanilje, flormelis, creme fraiche, citronsaft plus skal i en skål. Gem lidt af citronsaften og varm det i mikroovnen (det må ikke koge!). Smelt husblassen i den varme citronsaft og bland det sammen med flødeostecremen. Pisk fløden til skum i en anden skål. Vend flødeskummet i ostecremen. Beklæd indersiden af springformen med kageplast og fordel flødeostecremen ud på kiksebunden. Stil kagen på køl i nogle timer, helst natten over.

Citron/appelsin gelé:

Udblød husblas i koldt vand. Kog citronsaft og appelsinsaft, vand og sukker op til sukkeret er helt opløst. Tilsæt gul pastafarve. Smelt husblassen i den varme gelemasse og stil det på køl, så det kan køle helt af (det må dog ikke nå at ”sætte sig”). Når gelen er kold, hældes den forsigtigt udover en bred ske, og ned på kagen, så den ikke rammer kagen for ”hårdt”.

Befri kagen fra springformen og kageplast. Pynt kagen med gule stedmoderblomster eller, hvad du allerbedst kan lidt at pynte med. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

29 kommentarer
    1. Jeg har ikke selv prøvet at gøre det. Kagen er helt klart bedst når den er helt frisklavet, så jeg ville ikke fryse den ned 🙂

      1. Det kan man sagtens, dog har jeg ikke erfaring med at bruge det selv, så kender ikke forholdene. Måske står det på pakken/posen? Jeg håber, at du finder ud af det! Kh Frederikke

  1. Hej. Du skriver den helst skal stå natten over. Kan den evt. Stå 2 døgn, og så hælder man gele på og pynter, den eftermiddag hvor den skal serveres om aften?
    Og når der er gele på. Skal den så bare stå ude, eller på køl hvis der går nogle timer før den skal spises? 🙂

  2. Jo. Og de cheesecakes hvor du bruger husblas. Er der forskel på alm. Og økologiske? For jeg har nemlig økologiske – men er i tvivl om et blad tæller for er blad uanset.

    1. Nej, men det er jeg ret sikker på, at man godt kan 🙂 skriv gerne om det lykkedes, hvis du prøver 🙂 Kh Frederikke

    1. Nej, det sker der ikke noget ved – du kan sagtens bruge konditorfarve, det er kun få dråber du skal bruge 🙂 God fornøjelse!

  3. Skal kageplasten stå oven på kiksebunden i formen? Eller bør kageplasten sættes i springformen inden kiksebunden presses op af siderne? Glæder mig til at bage kagen.

    1. Du kan faktisk gøre begge dele 🙂 Hvis du starter med at sætte kageplasten i springformen og derefter kommer kiksebunden i, så får du en meget flot og skarp kage. Rigtig god fornøjelse! Kh Frederikke

  4. Hey Frederikke!

    Tror du, at denne cheesecake kan laves i seks små glas i stedet for i en stor springform?
    MVH 🙂

  5. Hej Frederikke
    Min springform er 26cm i diameter og jeg er ikke sikker på om jeg skal gange den op med en halv eller en hel? På forhånd tak

  6. Tusind tak for denne opskrift. Har netop serveret den og alle var vilde med den. God balance mellem syre og sødme. Den smager fremragende.

  7. Hej Frederikke. Kan jeg bruge madpapir i stedet for konditorplast? Og kan jeg evt tilsætte lidt lakrids til bunden eller bliver det en helt skør kombi?

  8. Super opskrift, tusind tak. Der sker ikke rigtigt noget når jeg trykker på “anmeld” men du får den her. Jeg brugte et par appelsiner fordi de var små og pyntede med guld og friske violer fra haven. Skøn påskeopskrift.

Skriv en kommentar